Om os

Stort udvalg af vægte – danmarks ældste vægtfabrik

Vi er den ældste vægtfabrik i Danmark og har siden 1927 været distributør af vægte, service og reparationer. Vi samarbejder bl.a. med hospitaler, fitness centre, skoler, plejehjem, diætister, slankekonsulenter og private. Vi yder service og reparationer fra vores eget værksted i Søborg.

Vores brede sortiment dækker over en lang række vægte til forskellige formål. Mange af vægtene er godkendte til medicinsk brug. Vi er specielt stolte af at være danske distributører af professionelle og medicinsk godkendte vægte fra Tanita og Ade, ligesom vi i vores sortiment har flere modeller fra Kern. Du finder vores sortiment i menuen foroven.

Hos Frederiksberg Vægtfabrik er vi meget fokuserede på, at vores kunder finder den rigtige vægt. Vi kan hjælpe dig, hvad enten du søger en professionel kropsanalysevægt, personvægt, badevægt, stolevægt, kørestolsvægt, babyvægt, butiksvægt, pakkevægt, tællevægt eller højdemåler. Det kan være nødvendigt at kontakte os for at få den rigtige vejledning og rådgivning. Du kan kontakte os på tlf 33 24 02 10, eller bruge vores kontaktformular. Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig med dine forespørgsler.

Historie

Frederiksberg Vægtfabrik er en af Danmarks ældste vægtfabrikker. Gennem næsten et helt århundrede har vores lille familiedrevede virksomhed serviceret, repareret og distribueret vægte til hele Danmark. Her er historien:

1927

Max Küppers, uddannet vægtsmed fra Flensborg i Tyskland og grundlægger af Frederiksberg Vægtfabrik. Han bliver vægt- og cykelsmed på adressen Sankt Knuds Vej 18 på Frederiksberg, hvor vægtfabrikken stadig har adresse i dag.

1930’erne-1950’erne

Frederiksberg Vægtfabrik producerer taffelvægte, decimalvægte og skydelodsvægte. Fabrikken udfører samtidig service og salg af Chronos automatvægte. Flere unge vægtsmede står i lære og bliver færdiguddannet på fabrikken.

1978

Ejerskabet af Frederiksberg Vægtfabrik overgår til Mogens Küppers. Max Küppers fortsætter sit arbejde på fabrikken indtil sin dødsdag i 1980.

1981

Mogens Küppers hustru, Karen Küppers indgår i firmaet. Hun starter salget af personvægte af mærkerne Seca, Libre og Lindell. Fabrikken begynder i samme periode at sætte større fokus på salg af vægte.

2002

Frederiksberg Vægtfabrik får det danske agentur for mærket Tanita. Fabrikken bliver derved Danmarks distributør af professionelle og medicinske personvægte fra Tanita. Året efter tager fabrikken også Tanitas professionelle og medicinske kropsanalysevægte ind i sortimentet.

2005-2018

I årene fremefter oplever fabrikken stor fremgang i salget af professionelle vægte til hospitaler, plejehjem, fitnesscentre, skoler, svømmehaller samt private konsulenter og diætister. Som følge af fremgangen tilføjer fabrikken yderligere professionelle vægte af mærket KERN til varesortimentet.

2018 til nu

Den 1. december 2018 bliver Frederiksberg Vægtfabrik til Frederiksberg Vægtfabrik ApS. I den forbindelse skiftes ejerskabet fra Mogens Küppers til Kasper Thygesen.
Efter 57 år i branchen, har Mogens besluttet sig for at videregive faklen til yngre kræfter. Mogens vil fortsat være tilknyttet firmaets’ service/eftersyn afdeling, og Mogens bliver samtidig et betroet medlem af selskabets bestyrelse. Karen Küppers træder tilbage og går på velfortjent pension efter 38 år i firmaet.

Sidebar

Har du spørgsmål?
Kontakt os nu

Ring til Kasper og Kim på telefon 33 24 02 10 hvis du har spørgsmål til vores vægte.
Skulle vi ikke lige tage telefonen, så læg i stedet en besked, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også kontakte os ved at sende en e-mail eller bruge formularen til højre.
Så besvarer vi hurtigst muligt og normalt inden for to hverdage.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Skriv til os

Ring til os